Tips til opsætning af tapet

(sponsoreret indhold)

Hvis du trænger til, at der skal ske noget nyt i dit hjem, men har du ikke mulighed for at skifte samtlige møbler ud, kan det være, du skal male en væg eller kaste dig ud i at tapetsere den med et smukt og iøjenfaldende tapet i stedet. Det er nok lidt mere ligetil at male en væg og det behøver ikke være særlig dyrt, da du let kan finde billig maling af høj kvalitet. Dog kan du skabe en imponerende effekt med det rigtige tapet, hvis du vælger at give dig i kast med det projekt.

Ligeså vel som med alt muligt andet, så bliver det også hele tiden smartere og nemmere at sætte tapet op selv. Det er ikke længere noget, du behøver at få en professionel til, da der findes forskellige smarte udgaver, som gør det nemmere for os amatører. Ligemeget hvilken type tapet du vælger at gå med, skal du gå systematisk til værks, når du skal sætte dit nye tapet op. Således sikrer du dig et flot resultat, som kan holde i årevis.

Forbered dig og vær omhyggelig
Først og fremmest skal du måle væggens areal omhyggeligt op. Hvis du ved præcis hvor stor din væg, som skal tapetseres, er kan du nemt sammen med en forhandler regne ud, hvor mange ruller tapet, du skal bruge.

Dernæst er det vigtigt at være opmærksom på at købe tapet med det samme indfarvningsnummer. På den måde sikrer du dig, at der ikke er farveforskel på rullerne. Selvom det måske kun afviger en lille smule fra rulle til rulle, så gør det noget ved det samlede udtryk. ‘Better safe than sorry’, gælder i dette tilfælde, så køb hellere for mange ruller end for få. Dem du ikke får brugt, kan du altid returnere til butikken efterfølgende, hvis du ikke åbner for dem og selvfølgelig beholder bonen.

Hvis der sidder gammelt tapet på den væg, som du gerne vil tapetsere, er det en god idé at dampe det af først. Du kan leje en dampmaskine hos din tapetforhandler, som gør det lettere at løsne det gamle tapet og derefter trække det af. Husk at lade væggen tørre helt, inden du går i gang med at sætte det nye tapet op.